Workshops giver mulighed for en dybere læring, fordi der er mere tid til refleksion, dialoger og praktiske øvelser. Og når undervisningen strækkes over en længere periode fordybes læringen yderligere både i den enkelte og organisationen. Det understøtter forankring i hverdagens praksis og større udfoldelse af potentialer.

Så kontakt mig – så finder vi sammen vinkler, viden og væsentlighed, der kunne være givende netop for jer. Emnerne er også alle velegnede til foredrag.

Temaer og vinkler kunne fx være:

 

Bæredygtighed og FN’s 17 verdensmål

På kort tid er verdensmålene blev kendt af over halvdelen af danskerne og 90% bakker op. Nu er næste skridt at gøre dem levende i hverdagen som afsæt for bæredygtige handlinger. Samtidig er bæredygtighed blevet en altoverskuende trend, der væver sig ind i samtaler samt strategiske og daglige valg. Vi har forstået alvoren og har brug for inspiration til handling og omstilling. Fx ud fra nedenstående overskrifter:

  • Hvordan gør vi Verdensmål til Hverdagsmål?
  • Grøn er det nye sort
  • Bæredygtig ledelse
  • Bæredygtighed – fra moralsk pegefinger til etisk kompas
  • At finde håb og handlekraft i en tid med klima- og biodiversitetskriser
  • No planet B – klimakrisen er en systemkrise

 

Dannelse

Kloden kalder på mennesker med dannelse og etisk kompas, så vi sammen kan løse tidens nøgleudfordringer – globalt og lokalt. Her er der brug for en opdateret forståelse af almendannelse.

Bæredygtig Dannelse er et bud på et fremtidsorienteret dannelsesbegreb, som komplementerer den almene dannelse med naturvidenskabelig dannelse, eksistentiel selvdannelse og en hjertes dannelse. Det kræver opmærksomhed, empati og resiliens, kapaciteter som skal trænes og udvikles.

  • Bæredygtig dannelse – skitser til en empatisk verden
  • Fra almendannelse til bæredygtig dannelse
  • Digital dannelse
  • Det 21. Århundredes kompetencer og dannelse

 

Mindfulness og compassion

Vores evne til at opmærksomme er udfordret – ikke mindst af digitale muligheder og fristelser. Derfor har vi brug for at træne og mestre vores opmærksomhed gennem mindfulness både i arbejdsliv og privat. Vi er født med evnen til at vise empati og medfølelse (Compassion) hvilket er afgørende for udvikling af relationer og civilisationer. Men det kræver, at vi giver os selv og hinanden mulighed for at udvikle det, hvilket kan gøres både gennem øvelser og hverdagspraksis

  • Opmærksomhed, empati og resiliens på arbejdspladsen/i skolen
  • Som seniorkonsulent og træner hos Potential Project kan jeg tilbyde en række forskellige workshops og træningsforløb, fx
    • ”Mindfulness i arbejdslivet” som workshop eller undervisning med 5, 8 eller 10 sessioner
    • The Mind of the Leader: om mindfulness, selflessness og medfølelse i lederskab.

 

Social Intelligens

Nyere hjerneforskning viser, at vi er skabt til at være sociale. Vores hjerner går i med- og samspil. Følelser og fornemmelser spredes mellem mennesker bl.a. via vores spejlneuroner, der understøtter vores evne for empati og medfølelse.

I mødet med andre mennesker genskaber hjernen det, der sker i den anden. Det betyder, at vi kan påvirke hjernen, følelser, hormoner og dermed kroppen hos hinanden. Det har indflydelse på liv og arbejdsliv. Samtidig lever vi et moderne digitalt liv der i den grad påvirker vores evne til opmærksomhed, læring, empati og medfølelse. Det kræver bevidste valg

  • Nærvær, empati og relationskompetence
  • Vores social intelligens udfordringer og muligheder
  • Hvordan man træner og udvikler sin sociale intelligens

 

Samskabelse

Det handler om at skabe sammen! På tværs af fagligheder, afdelinger, sektorer og særinteresser.

Det handler om at lytte til fremtiden! Så vi sammen kan finde bæredygtige løsninger på tidens komplekse udfordringer.

Traditionelt ses innovation som en topstyret proces hvor ledelsens strategiske tiltag udrulles i organisationen. Samtidig kan der blandt medarbejderne foregå værdiskabende udviklingsarbejde som ikke når ud over afdelingen, ligesom borgere og kunder kan være fuld af gode ideer til hvordan produkter og service kan forbedres. Men pga. stramme styringskoncepter, vaner og tankemønstre forbinder vi ikke de forskellige synsvinkler og potentiel værdiskabelse mistes.

Samarbejdsdreven innovation og samskabelse kobler top-down og bottom-up processer og inviterer til grænsekrydsende initiativer, transfaglighed og inddragelse af en mangfoldighed af interessenter.

  • Fra samarbejde til samskabelse
  • Teori U som ramme om samskabende processer
  • Fra silo og enkeltfagligheder til netværk og transfaglighed