Hvordan vi kan blive mere opmærksomme, empatiske og naturvenlige? Hvordan kan vi falde ind i naturen, opprioritere den og give den en stemme?

Hvad vil det sige at være forbundet til naturen? Kan stærkere forståelse for og sansning af naturen skabe en større følelse af forbundethed og dermed også omsorg for vores fælles hjem, Jorden? Og hvordan kan vi skabe et etisk kompas der gør os i stand til at navigere der mildest talt er under pres?

I sidste uge deltog jeg i en podcast med tre unge højskolelærere som i deres undervisning og eksistens er dybt engageret i bæredygtighed. Det var en fornøjelse at være en del af en undersøgende samtale om hvordan vi kan arbejde med bæredygtig dannelse i praksis hele vejen fra de mindste børn til unge voksne (og gamle voksne!).Vi kom langt omkring: Hvad vil det sige at være forbundet med naturen? Hvordan skaber vi et etisk kompas på en planet under pres. Om samspillet mellem indre og ydre bæredygtighed, om at omfavne de mange følelser som klimakrisen afsætter fra frygt og fortvivlelse til vrede og håb og om hvordan det kan blive til handling. Vi talte om magien, naturens stemme i det antroprocæne og vigtigheden af at give sansningen rum og ikke mindst om opmærksomhed og empatiNyd samtalen mellem Theis Scherfig, Kaare Birk, Jeppe Dyrendom Graugaard og undertegnede og bliv inspireret til hvordan du kan arbejde med bæredygtig dannelse

Lyt podcasten her, hvor du også kan finde andre samtaler under overskriften: Hvor skal vi hen?